tirsdag den 25. marts 2008

Påske på Sunshine Coast




Påsken har jeg tilbragt på Sunshine Coast sammen med Mie, Mette, min supervisor og hendes datter.
Sunshine Coast er kystlinien nord for Brisbane og er et rigtig smukt område med lange brede strande, søde små hyggelige byer og med høje flotte bjerge (Glass House Mountains).
Vi blev rigtig forkælet af min supervisor, som købte champagne til os på stranden, friske østers og pil-selv-rejer i lange baner til aftensmad. Australske rejer er fantastiske, skal det lige hilses at sige.
Vi tog på de hyggeligste markeder, på flere forskellige strande og oplevede hele kystlinien fra sin bedste side i det bedste påske vejr man kan forestille sig. Omkring 30 grader og fuld solskin.

Søndag da vi kom hjem, stod den på afskedsfest i huset for Luke, som desværre forlader os på fredag. Gud hvor kommer jeg dog til at savne den dejlige mand. Men sådan er livet jo og heldigvis flytter han til London, så mon ikke vor veje snart kan mødes igen. Nogle fordele er der vel ved at have søskende i England.

Ellers kører det på skinner hernede og nyder livet samt den varme tilværelse.
Knus fra Ulla

søndag den 2. marts 2008